Hovsa! Jeg skylder vist en opskrift på 2 slags low carb boller, som jeg havde med i indlægget i torsdags. Disse opskrifter skal I bestemt ikke snydes for, så de kommer her.. Undskyld forsinkelsen! :)
Opskrift – Chokolade/bananboller (12 stk.):
6 æg
1 dl. Kokosmælk
1 dl. Piskefløde
1 banan
75g. fedtreduceret mandelmel
30g. mørk chokolade (jeg brugte Cavaliers, sødet med stevia)
15g. bagepulver
1 knivspids salt
45g. fiberhusk (den gule)
40g. sødning
Mos bananen med en gaffel. Bland og pisk alle de våde ingredienser + bananen i en skål. Tilsæt de tørre ingredienser og pisk godt igennem. Lad dejen hvile ca. 10min. Form dejen til små boller og sæt dem på en bageplade. Hvis dejen er meget klistret, så prøv at komme vand på hænderne.
Bages ca. 15min. ved 200grader.
Opskrift – Neutrale boller (10 stk.)
6 æg
1,5 dl. Kokosmælk
1 dl. Piskefløde
40g. fedtreduceret mandelmel
40g. sesammel (jeg brugte den fra funktionel mad)
20g. bagepulver
45g. fiberhusk (den gule)
½ tsk. Salt
30g. sødning
Bland og pisk alle de våde ingredienser. Tilsæt de tørre ingredienser og pisk godt igennem. Lad dejen hvile ca. 10min. Form dejen til små boller og sæt dem på en bageplade. Hvis dejen er meget klistret, så prøv at komme lidt vand på hænderne.
Bages ca. 15min. ved 200grader.
Åh, sådan en omgang chokoladeboller lyder godt nok ikke værst! De må ryge på min to-do-liste til næste gang, jeg har lyst til at lave lidt lækkert – mine tænder løber jo allerede i vand ved tanken om, hvor gode de må være med lidt tandsmør på! :D
(P.s. kunne du måske overveje at sætte sådan en “få email ved svar” på dit kommentarfelt? :) Det er nok mig, der er sart, men jeg foretrækker at få besked, når jeg får svar ;) )
Ja, de kan kun anbefales, jeg synes ihvertfald de er lækre. Og ja, en fantastisk mulighed for at gå amok i tandsmør, ej at forglemme.. ;) Man kan evt. tilsætte mere banan, hvis man foretrækker all natural sødning..
(P.s. tilbage til dig. Det er hermed gjort. Godt du gjorde mig opmærksom på det. :) Er helt novice i det her blog/wordpress halløj, så jeg går hele tiden og ‘lapper huller’ og forsøger mig frem. Jeg anede fx. ikke lige hvordan jeg skulle lave ‘få email ved svar’, så THANK GOD for, at man kan ty til google! ;) )
Dejligt! Det er altid (synes jeg) mere tiltalende at kommentere, når man ikke selv skal huske at gå tilbage og tjekke for svar ;)
Og til dem med dårlig hukommelse (læs: mig!), så er det jo nærmest uundværligt! ;)
Ja, de kan kun anbefales, jeg synes ihvertfald de er lækre. Og ja, en fantastisk mulighed for at gå amok i tandsmør, ej at forglemme.. ;) Man kan evt. tilsætte mere banan, hvis man foretrækker all natural sødning.. ;)
(P.s. tilbage til dig. Det er hermed gjort. Godt du gjorde mig opmærksom på det. :) Er helt novice i det her blog/wordpress halløj, så jeg går hele tiden og ‘lapper huller’ og forsøger mig frem. Jeg anede fx. ikke lige hvordan jeg skulle lave ‘få email ved svar’, så THANK GOD for, at man kan ty til google! ;) )
Pingback: Lækre LCHF boller... | Low Carb Livsstil
Heeiiihhh
Lige et spørgsmål
30 gram sødning hvad bruger du som sødning
er det sukrin eller flydende eller noget helt tredje
Hej Susanne, jeg bruger hvad der ville svare til 30g. Sukker, og jeg brugte alm. sukrin. :) Jeg plejer bare at skrive sødning, da folk ofte har forskellige favoritter.. :)
Kh. Katrine
Tusind tak for hurtigt svar
Hej
jeg har kastets mig ud i at lave de neutrale boller .
Endte op med 20 boller flade som pandekager .
Har du en ide om hvad jeg har gjort forkert ?
Hilses Sunny
Hej Sunny!
Øv, det er jeg ked af at høre. Det er træls at stå med et dårlig resultat. :( Har aldrig selv haft problemer med opskriften, og jeg har lavet den en del gange, så det undrer mig..?
Men her er mine bud på, hvad der måske kan være gået galt (ved selvfølgelig ikke om det er tilfældet?):
En af de ting, der nogen gange kan gå galt, er, hvis man anvender hjemmemalet sesam eller mandelmel. Det skal altså være den fedtreducerede købe-udgave.
Det andet kan være husk’en. Du har brugt den gule fiberhusk og ikke denne grønne husk?
Desuden lyder det ret vildt at du har fået 20 ‘boller’/pandekager ud af det? Opskriften lyder jo på 10, så det tyder på, at der er gået et eller andet galt i processen? :/
Håber svaret kan være til hjælp, ellers så skriv endelig igen og så skal jeg forsøge om jeg kan guide lidt bedre. :)
KH. Katrine
Spm et lille ekstra råd, så kan du altid prøve at komme lidt mere fedtreduceret mel i, hvis dejen er for blød. Og ellers give det lidt mere ‘hvilee-tid’, så fiberhusk’en kan nå at suge mere til sig.. :)
Hejsa har lige prøvet at bage dine neutrale boller og var vildt glad for at se at de hævede i ovnen. Men de faldt fuldstændig sammen få min. efter at de kom ud. Hvad gør jeg galt?? Håber på hurtigt svar.
Hej Tina!
Øv, det er jeg ked af at høre. Så træls at stå med et dårligt resultat..:/
Mine hæver også fint i ovnen, men de falder også en lille smule sammen, når de kommer ud. Men de bliver ikke flade/flade, men ligesom billedet ovenfor. Bliver dine da meget flade? :/
Der er en der har oplevet sammen resultat, som har skrevet en kommentar ovenfor, sm jeg har skrevet en række mulige ‘bud på fejl’. Er der nogle af de punkter i min kommentar, du kan nikke genkendende til?
Hvis ikke, så er mit eneste bud ovnen? Det kan jo variere lidt mht. temperatur. At de måske ikke er blevet ordentligt gennembagt?
Håber det var lidt hjælp at hente i denne kommentar, ellers skriv endelig igen og så skal jeg give den et skud mere. :)
KH. Katrine
Hej igen nu har jeg lige prøvet at bage dem igen og givet dem mere tid i ovnen. De bliver stadigvæk noget flade men det går fremad. Jeg kan også se at jeg har glemt sesammelet, så er det måske derfor at de også er lidt for svampet. De smager rigtig godt men jeg bruger altså kun den gule Husk, den grønne smager ikke så godt. tak for svar. Jeg er begyndt på LCHF i september og er stadigvæk i gang med at finde ud af det hele. Smiley !
Ha ha, ja hvis sesammelet ikke er kommet i, så kan jeg godt forstå de er blevet lidt flade i det.. ;) Men hvordan var smagen på de første? Måske de kunne spises alligevel, evt. ristet? Så var det da ikke helt spildt.. :)
Jamen, det er også den gule fiberhusk, du skal bruge – så det er helt korrekt. :)
Jamen, velkommen til LCHF! Håber du bliver glad for det? :)
Pingback: Bloglæsernes favoritter og et par af de oversete.. ;) | Low Carb Livsstil
Hejsa. Jeg vil lige høre hvad forskellen er på mandelmel (færdigkøbt) og mandler man selv meler?
På forhånd tak og tak for en skøn blog!
Hej Lykke – og tak for din kommentar. :)
I mange opskrifter, hvor der anvendes almindeligt mandelmel, der kan du godt bruge hjemmemalet. Men nogen opskrifter (eksempelvis ovenstående) kræver fedtreduceret mandelmel, som arter sig helt anderledes. Forskellen er her, at det fedtreducerede suger meget mere væske, så konsistensen af dit bagværk bliver helt anderledes. Det ligner også mere almindelig mel.
Det fedtreducerede mandelmel er dog ret dyrt, men heldigvis er det også ganske drøjt i brug.
Håber det var svar? :)
KH. Katrine
>Er meget imponeret over dine opskrifter, men er forholdsvis ny i de “videregående palæeo Stil”…. du har en masse opskrifter med fløde, surmælksprodukter… og tilsætning som bagepulver…. er det ikke bandlyste ting i palæeo diet…. Mvh Anette
Hej Anette :)
Nu er bloggen jo ikke en paleo blog, så derfor har jeg ingen skrupler med at bruge mælkeprodukter.. ;) Altså jeg spiser da lidt ‘paleo inspireret’, men er bestemt ikke hardcore. Derfor vil du også finde nogle opskrifter herinde, der ‘smager lidt af paleo’, men størstedelen er jo i LCHF/low carb genren.. :)
Og den med bagepulver må jeg melde pas på – har aldrig tænkt over at det var forbudt i paleo. Så blev jeg da så lige så meget klogere..