Macadamiapandekager med feeeed chokoladecreme

Jeg var jo ret glad for mine macadamiavafler. Synes virkelig de var lækre – og ikke mindst utrolig simple at gå til. I like.. ;) Derfor fik jeg lyst til at lave en pandekageversion, da jeg er ret begejstret for pandekager. Jeg kan godt lide at lave en ordentlig røvfuld, og så fryse dem ned med mellemlagspapir imellem. Det har virkelig reddet morgenmaden nogle morgener! :P

Jeg spiste mine pandekager med en omgang fed chokoladecreme. Jeg lavede min aftenen inden, hvilket gjorde, at det havde fået en lækker nutella lignende konsistens, som smeltede over de varme pandekager. Det var super lækkert! Men man kan altså sagtens lave cremen samme dag, og nyde den som en tyndere chokoladesovs. Mums! :)
Jeg gav mit sukrin gold en tur i en kaffekværn, da jeg oplevede at cremen havde en smule knas, da jeg første gang lavede det. Det gjorde ikke mig noget, men det er jo ikke sikkert alle synes at det er lige sjovt.. :P

Desuden røg der en klat hjemmegjort jordbærsylt på toppen – jeg foretrækker det friske sammen med det fede.. ;)

SONY DSC

Macadamiapandekager med fed chokoladecreme – topppet med jordbærsylt, hampfrø og kokosflager.

Opskrift – Macadamiapandekager (12-14 stk.):
125g. saltede macadamianødder
3 æg
2 spsk. sukrin gold
½ tsk. vaniljepulver
1 dl. piskefløde
1 tsk. fiberhusk (den gule)

Del æggene i hhv. blommer og hvider. Piske hviderne stive. Blend macadamianødder i en minihakker og tilsæt dem æggeblommerne. Tilsæt de resterende ingredienser til blommerne og pisk det igennem med en elpisker. Vend dejen forsigtig med de piskede æggehvider.
Kom smør på en varm pande, kom et par små klatter dej på panden og steg de små pandekager.

Opskrift – chokoladecreme:
2 store spsk. kokosolie
1 – 2 spsk. kakao
1 spsk. sukrin gold (pulveriseret)
1 dl. piskefløde

Smelt kokosolie i en gryde. Tilsæt kakao og sukrin gold og rør det godt rundt. Tilsæt piskefløde og rør til du har en lækker ensartet masse.
Serveres varm eller efter en tur i køleskabet.

Maddagbog no. 2..

Hermed et lille indlæg over gårsdagens måltider, som bærer lidt præg af at det skulle gå lidt hurtigt, da jeg jo havde gange i gaver, kurve og sangskjulere igår. Og så lavede jeg en god bunke vafler og en stor portion brunkål, så jeg havde det at spise af idag og imorgen – hvor det også gerne må være lidt let. I ved, sådan dagen-derpå.. ;)

Morgenmaden var en spejlæg med cheddar, 1 pølse, 1 1/2 macadamiavaffel med flødeskum og hindbærcoulis:

SONY DSC

Aftensmaden: En omgang brunkål med en god klat sennep.. ;)

SONY DSC

Og så blev der lige plads til en lille snack, i form af to stykker chokolade fra fryseren.. :)

SONY DSC

Maddagbog no. 1..

Det er jo efterhånden blevet en vane for mig, lige at knipse et billede eller to af min mad, inden det bliver indtaget. Og det er langt fra alle billeder der når bloggen, enten fordi de er af dårlig kvalitet, er ’kedelig’ hverdagsmad eller hvis det ikke rigtigt er en opskrift. ;) Men det kunne jo være, at der var lidt inspiration at hente, hvis man selv er gået lidt tør for idéer..? Nogle gange har jeg samlet nogle af billederne i mine ’5 x et eller andet’ indlæg, og det vil jeg sikkert også forsætte med.. :)
Meeen.. Personligt, elsker jeg at læse frk. Sveskes blog, hvor hun også af og til kører maddagbøger. Jeg ved ikke om jeg er meget nysgerrig eller hvad, men jeg kan helt vildt godt lide at se hvad andre spiser i det daglige – det er jo hverdagsmåltider, der bliver spist flest af.. :) Så nu gør jeg frk. Sveske kunsten efter, og indfører maddagbog her på lowcarblivsstil.dk. Måske du er ligeså nysgerrig, som jeg er? ;)

Dagens maddagbog er gårsdagens måltider.. :)

Morgenmaden bestod af lidt ’tøm køleskabet’, så det blev til en macadamiavaffel med flødeskum og blåbærcoulis. Derudover røræg af ét æg + piskefløde, 1 avocado og lidt primadonna ost:

SONY DSC

Aftensmaden (ca. Kl. 16) blev også lidt rester: pulled pork, rødkålssalat, og oldschool broccolisalat med bacon og pinjekerner. Desuden lidt ekstra mayo – man skulle nødig mangle fedt! ;P

SONY DSC

(I må tage til takke med et genbrugsbillede! ;) ) Hen ad aftenen blev jeg lidt lækkersulten, så den sidste macadamiavaffel røg indenbords – med lidt blæbårcoulis. Synes faktisk, at vaflen er endnu bedre kold – mums! :P

SONY DSC

Macadamiavafler med blåbærflødeskum..

For ikke så længe siden, lavede jeg nogle lækre peanutvafler – en LCHFiceret udgave af Chocolat’s opskrift. Ja, nu var vaffeljernet jo fremme, og så kunne man da ligeså godt fortsætte, ikke?? ;)

Jeg ved ikke hvad der er med mig, men jeg får sådan nogle flip engang imellem, hvor jeg bare ikke kan få nok af en ting, og spiser dem med stor velbehag… Og så mister jeg efterfølgende interessen for dem. Sådan har jeg det med macadamianødder, hvorfor jeg havde en halv pose liggende, som jeg havde taget hul på for noget tid siden og ikke spist op, fordi lysten ikke var der. Men idag fik de så nyt liv i disse vafler – som i øvrigt, var total gode! :P Macadamianødder udmærker sig desuden ved deres lave kulhydratindhold og deres høje fedtindhold. De er virkelig perfekte LCHF nødder. :)

Jeg spiste vaflerne med en omgang blåbærflødskum, altså blåbærcoulis/marmelade vendt med flødeskum – mums, det var lækkert! :)

SONY DSC

Macadamiavafler med blåbærflødeskum, hasselnøddeflager og frysetørrede hindbær. :)

Opskrift – Macadamiavafler (ca. 6 stk.):
Ca. 1 1/2 – 2 dl. saltede macadamianødder (jeg bruger dem fra Aldi)
3 æg (mine var ret store)
1 sjat piskefløde
2 spsk. sukrin gold
Et drys vaniljepulver
Kokosolie, smør eller lign. til stegning.

Blend macadamianødderne til en fin mel (faktisk bliver det lynhurtigt til smør, men det gør ikke noget.. ;) ) Kom de resterende ingredienser i blenderen og blend videre til du har en ensartet masse.
Bag vaflerne gyldne i et vaffeljern, smurt med lidt smør, kokosolie eller lign.

Blåbærflødeskummet laves ved at koge en lille omgang blåbærcoulis/marmelade: Blåbær koges i en gryde med lidt sødning og vaniljepulver, hvorefter det får en tur med stavblenderen. Kog det ind, så det tykner lidt. Når det er afkølet, vendes det i friskpisket flødeskum. :)