5 x LCHF julekonfekt med hjemmelavet marcipan.. :)

Dagen i går tilbragte jeg jo i selskab med mine nevøer og niece. Og mens de gav den gas med traditionel konfekt og godt med farvet krymmel, fik jeg lavet noget hjemmelavet LCHF marcipan. Og hold da op, hvor var jeg overrasket over det lækre marcipan – det slår jo det traditionelle med flere længder! :D

Jeg  havde jo smuttet en helvedes masse mandler tidligere på ugen, og endte ud med at lave marcipan af 700g. mandler. Tror måske heller ikke min minihakker kunne klare mere – den var godt presset… ;)

Jeg tog udgangspunkt i Janes marcipan opskrift, men sjussede mig frem undervejs, og prøvede mig frem med flere forskellige slags sødemidler, for at få smagen til at ramme mine smagsløg – og samme råd vil jeg give jer: prøv jer lidt frem, og smag til mange gange undervejs.. :)

SONY DSC

Opskrift – grundmarcipan:
700g. mandler
Ca. 1 tsk. mandelessens (jeg brugte Dr. Oetker)
Hvad der ca. modsvarer 60-70g. sødning (jeg brugte en blanding af sukrin gold, kokossukker, yaconsirup og sweet freedom – ja ja, man må jo prøve sig lidt frem.. ;P )
1 – 1 1/2 bæger pasteuriseret æggehvide

Læg mandlerne i en skål og overhæld dem med kogende vand. Lad dem stå en halv times tid – derefter er de lige til at smutte.

Derefter skal mandlerne tørres i ovnen. Jeg gav mine 3-4timer ved 50-60 grader. Afkøles helt.

Tag en lille portion mandler ad gangen, og blend dem til fint pulver i en minihakker. Derefter hældes det blendede mandler i en foodprocessor, hvorefter du forsøger dig frem med de resterende ingredienser, hælder lidt i ad gangen, smager til og blender hele molevitten til en skøn marcipanmasse. :)

SONY DSC

Hvis de ser lidt sjove ud, så er det altså fordi de er frosne. De er alt for farlige at have til at stå i køleskabet.. ;)

Min klump marcipan delte jeg i 5 dele á ca. 150 gram, hvorefter de fik forskellige smagsgivere. Men indrømmet.. Der er sprut i dem alle sammen – LCHF eller ej.. :P

1.) Marcipan med ca. 1 spsk. lucumapulver, 1- 2 spsk rom + lidt romessens. Pyntet med hasselnøddeflager.

SONY DSC

2.) Marcipan æltet sammen med 1 spsk. instantcoffee udrørt i 1 spsk. kogende vand. Smagt til med lidt mandellikør. Mandelsplitter på toppen.

SONY DSC

3.) Marcipan æltet sammen med 1 spsk. hindbærpulver udrørt i lidt rom. Frysetørrede hindbær på toppen.

SONY DSC

4.)  Marcipan med brombær. 1 spsk. brombærpulver er udrørt i lidt mandellikør og æltet i marcipanen. Brombærpulver og lakridspulver på toppen.

SONY DSC

5.) Den sidste er min favorit! :) Marcipan med 1 spsk. carobpulver og 2-3 spsk. Bailey. Nøj, den er god! :P Pyntet med tigerstriber af sukkerfri hvid chokolade.

SONY DSC

LCHF brunkål..

For noget tiden siden, lavede jeg brunkål. Ja, faktisk to gange med ganske kort mellemrum, fordi det smagte mig så godt.. ;) Jeg ved ikke hvor lysten kom fra? For jeg har faktisk aldrig lavet det før, og mindes heller ikke rigtigt at have fået det som barn? Måske stammede lysten blot fra, at jeg trængte til at få hvidkål på en anden måde (jeg spiser pænt meget kål!)?!

Da jeg ikke havde erfaring med brunkål, prøvede jeg mig bare lidt frem, og inkarnerede brunkålsfan vil muligvis rynke på næsen..? ;) Men eftersom jeg ikke havde noget sammenligningsgrundlag, så… Ja, jeg synes bare det smagte mega godt! :P Og det skal du da ikke snydes for! :)

SONY DSC

Ja, det er ikke den mest fotogene ret! :P Nå, men jeg spiste min brunkål med en god klat sennep.. :)

Opskrift – LCHF brunkål:
1 pakke bacon
1 pakke kålpølser
2 løg
3 spsk. kokossukker (sukrin gold kan sikkert også bruges)
1/2 – 1 hvidkål (efter hvor meget hvidkål, der kan være i din gryde.. ;))
Ca. ½ dl. eddike
½ – 1 dl. fløde
Smør til stegning
Salt og peber
Lidt vand

I en gryde brunes bacon, kålpølser og løg i en god klat smør. Tilsæt kokossukker og lade det smelte sammen med det deri. Tilsæt hvidkålen, vend det godt rundt i gryden, så det tager lidt farve. Tilsæt lidt væske og lad retten simre 15-20 minutter under låg. Til sidst smages retten til med eddike, fløde, salt og peber. Du kan også tilsætte lidt ekstra sødme, hvis du ikke synes det har nok. :)

LCHF kanelsnegle.. :)

I går blev det jo til en masse tanker.. Tanker om 5:2, om LCHF og om at lytte til kroppens signaler. Jeg nævnte jo også, at 5:2 havde vakt min søde tand lidt til live. Og det blev der bl.a. disse små banditter ud af: Kanelsnegle! Men jeg må hellere advare: det er med at få dem lagt i fryseren, ellers kan de godt være svære at holde snitterne fra! :P

Jeg bagte mine kanelsnegle i papirsmuffinsforme. En anden gang, tror jeg, at jeg vil bruge almindelige silikoneforme, da jeg kunne se, at de havde suget noget af kagens fedt til sig. Fedt, som burde være havnet i min mave i stedet! ;)

Normalt er bloggen fri for ’backstage billeder’, men jeg har nu alligevel taget lidt billeder af opskriftsforløbet til disse snegle. Håber de giver mening? Opskriften er egentligt super simpel, men jeg ville være sikker på, at der ikke var nogle der røg i svinget. Men ellers, så spørg! :) Det er bare vigtigt at huske, at komme vand på hænderne – så er dejen faktisk ret medgørlig. :)

SONY DSC

SONY DSC

Opskrift – LCHF kanelsnegle (10 stk.):
3 æg
1,5 dl. piskefløde
50g. fedtreduceret mandelmel
1,5 spsk. bagepulver
½ – 2/3 dl. fiberhusk (den gule)
2 spsk. sukrin
1 nip salt
½ tsk. Kardemomme

Kanelcreme:
60g. blødt smør
45g. sukrin gold
15g. kokossukker (eller mere sukrin gold)
1-2 spsk. kanel

Rør æg og fløde hurtigt sammen med en elpisker. Tilsæt de tørre ingredienser og pisk dejen godt igennem. Lad dejen hvile ca. 10min.

Imens laves kanelcremen. Rør smør med sukrin gold, kokossukker og kanel. Hvis smørret ikke er blødt nok, så giv det lige 10sek. i microovnen – ikke mere.

Læg et stykke bagepapir på bordet og gør overfladen våd med lidt vand. Klask dejen ud på bagepapiret. Med våde hænder fordeler du dejen til en firkant. Læg et stykke bagepapir ovenpå og vend det om, så dejen ender på det nye stykke bagepapir.

Fordel nu kanelcremen over hele dejen, og rul den sammen til en roulade. Skæres i 10 små stykker (dyp evt. Kniven i lidt vand, hvis dejen klistrer lidt), og lægges i en muffinsform.

Bages ca. 15min. ved  200grader. Serveres evt. med lidt glasur lavet af sukrin melis. :)

kanelsnegle collage