Kære læsere

Det er med en smule uro i maven, at jeg trykker udgiv. Håber ikke, at jeg fornærmer nogen med mit følgende indlæg, for det er bestemt ikke meningen. Men jeg har lige brug for at vende nogle tanker med jer. Og så er det som om, at ’jeg skal af med dette indlæg’ inden jeg kan puste liv i min blog igen. Den er sgu gået rimelig død, der erkender jeg. :P

Jeg beklager virkelig stilheden her på bloggen. Jeg må indrømme, at jeg ikke har haft den store lyst til at blogge, og mit sidste ’rigtige’ indlæg, der handlede om mine lille flirt med Skaldemans LCHF, gjorde det sidste udslag.

Allerede kort tid efter jeg havde trykket på udgiv knappen var jeg utilfreds. Utilfreds over mine egne formuleringer. Jeg blev rigtig irriteret på mig selv, da jeg synes det indeholdte de fordømmende og moraliserende undertoner, som jeg selv bliver frustreret over at møde, når det handler om kost. Til at beskrive mine erfaringer med Skaldemans brugte jeg ord som ’trist’ og ’kedelig’, og at det ikke var noget man ’gad i længden’. Og den slags skurer virkelig i mine ører, da jeg gennem min subjektivitet derved taler denne version ned.

Men jeg er dog stødt på flere, der omtaler Skaldemans LCHF som en slags ’ukorrekt LCHF’, der ikke har noget med LCHF at gøre. Men det gør det jo ikke mere okay, at jeg så stemmer i dette udsagn. Jeg bryder mig ikke om, når der går ’patent på sandheden’ i den, og jeg mener faktisk at ’LCHF’ som begreb er rummelig nok til at kunne rumme forskellige variationer. Striks såvel som liberal. Intet er bedre eller mere korrekt end andet. Og for nogen er en striks Skaldemans LCHF lige præcis det, der virker for dem – og hurra for det! :)

Definitionen på LCHF ligger i navnet: det er Low carb high fat. Der hører ikke et 50 siders manifest eller en brugsvejledning med, der siger at madvarer max må indeholde 5 gram kulhydrat pr. 100 gram, at ens daglige indtag af fedt skal være minimum 80% eller andre lignede levedygtige LCHF regler. Jovist, disse retningslinjer kan være utrolig brugbare, når man starter på en ny livsstil, hvor usikkerheden præger én. Og det kan være et rigtigt fint udgangspunkt, når man skal træde sine barnesko i den fagre nye LCHF verden. Men jeg synes ikke de behøver at være faste leveregler, man ikke kan afvige fra. Så bliver det ikke en livsstil for mig, så bliver det en hæmsko. Og det skulle jo gerne være noget man kan holde fast i hele livet, ikke? :)

Denne rigtig/forkert eller go/no go tendens kan godt bekymre mig en smule. Jeg synes, det forsimpler fødevarernes næring og gode egenskaber. Jeg mener, at der er en fare for, at man let kan komme til at dæmonisere grøntsager, hvis de gøres ’usunde’ i en bestemt optik. Hvis en eller anden usynlig grænse på 5 gram skal afgøre, hvorvidt en grøntsag er god eller forbudt, så synes jeg, denne bliver tillagt for meget værdi. Jeg har oplevet folk, der forsagede rosenkål af selvsamme årsag!

Når der opstår konsensus omkring, at noget er det ‘rigtige’ betyder det jo også at noget er ‘forkert’. Og det kan jeg da også mærket her på bloggen. Derfor tikker der også ofte beskeder ind a la ”Du spiser ikke rigtig LCHF”, ”Du forvirrer nye, når du spiser majs og gulerødder”, ”Banan har ikke noget med LCHF at gøre” – ja, I forstår nok hvad jeg mener… ;) Det er bestemt ikke fordi, jeg ikke kan tåle kritik. Det kan jeg sagtens. Faktisk holder jeg mægtig meget af, at folk giver deres besyv med. Men det bliver dog lidt vanskeligt for mig, at komme med brugbare svar på den slags kommentarer, så jeg ender ofte ud i ”Jamen jeg kan jo godt lide gulerødder”- agtige svar. Ja ja. Meget brugbart svar, ikke sandt? ;) Men som jeg har sagt mange gange før, så er der plads til alle grøntsager i mit køkken. :)

LCHF er en livsstil – derfor skulle du gerne kunne leve med den!
Ergo skal din kost ikke forhindre dig i at deltage i sociale begivenheder eller lignende. Jeg får da også af og til kommentarer og mails om, hvad man skal gøre, hvis man er ude i sociale sammenhænge, hvor man ikke selv har en finger med i alle dele af tilberedningen af maden. Her må igen sværge til en lidt mere loose tilgang. Jeg har bestemt ikke lyst til at takke nej til min nieces fødselsdag, bare fordi der går børnefødselsdag i menuen. Jeg tager bare selv noget LCHF venligt brød med. Og ja, nogen gange smager jeg da også på kagen! :P LCHF kan da også sagtens tilpasses, men det kræver også at man er villig til at gå lidt på kompromis. Men jeg synes ikke, at en kost skal lægge en dæmper på en sociale liv. Så må man gebærde sig på bedste vis. :)

Hvis værtinden serverer lasagne, spøger jeg pænt om det er okay at jeg piller pladerne fra, ’da jeg får det lidt skidt af hvedemel’. Jeg har endnu ikke oplevet en værtinde, der er blevet fortørnet over dette. I stedet tager jeg lidt ekstra af salaten og kaster rigeligt med dressing ovenpå. Jeg er bestemt heller ikke for fin til at spørge, om jeg må få smør til min mad. Og ja, de fleste har kun kærgården – men det overlever man også.
Hvis dine unger plager om at kommer på Jensens Bøfhus for at få softice, ja så klarer man også sagtens det på LCHF. Vælg et stykke kød og spis løs af salatbaren og skid hul i, om der er tilsat en smule sukker i deres pesto. Jeg lover dig, du overlever også dette. ;)

Min mening med dette er blot at illustrere, at man ikke behøver at gøre det mere besværligt end det er. Eller få dårlig samvittighed over, at man ikke kan leve op til et kost ideal grundet eventuelle ’svipsere’. Alle er velkommen i LCHF – uanset ambitionsniveau. Man skal ikke føle sig som en dårlig LCHf’er, hvis man ikke laver al sin mayonnaise fra bunden eller lige smækker sin egen pesto sammen i en ruf. Som kom du bare med i hulen, Mulle. :)

Måske har jeg bare en aversion mod for mange regler. Det trives jeg ikke så godt med, fordi det for mig betyder, at hvis man træder ved siden af, så er man forkert på den. Det kan hurtigt blive en ond spiral: ”At jeg gør noget forkert” ender pludselig med at være noget man hæfter på sin personlighed eller selvværd, sådan at det bliver til, at ”jeg er forkert”. Og det er altså lidt af en farlig glidebane! :/

Min pointe er, at hellere gøre det så godt man kan inden for rammerne, end slet ikke gøre noget. Og jeg tror på, at en kost uden for meget sukker og tilsætningsstoffer er godt ligegyldigt hvad, også selvom du har lidt svært ved at slippe et glas mælk, et halvt æble på din græske yoghurt eller hvad det nu kan være. At gøre lidt er bedre end at gøre ingenting, og man skal ikke føle sig som ’LCHF fiasko’ bare fordi man ikke er hardcore eller hvis man træder forbi en gang imellem. LCHF er først og fremmest god, nærende og naturlig mad – hvilket alle har godt af. Hvordan man så sammensætter må være op til en selv og hvad der føles godt i ens krop. :)

I virkeligheden er jeg nok også ret ligeglad med, hvilken kost folk spiser eller hvilken etikette man sætter på den. Så længe man er tilfreds med sit valg og har det godt. Jeg vil ikke prædike LCHF for alle, for jeg tror bestemt vi er forskellig indrettet. :)

Hvad med økologi og specialprodukterne?
Og når vi nu er i gang med at aflive myter: Økologi er ikke et must. Det er superfedt, hvis man gør sig i det økologiske, men man må gerne være med klubben, selvom man ikke spiser økologisk. ;) Jeg forsøger for så vidt muligt, at købe så meget økologisk som muligt, men det er bestemt ikke altid pengepungen rækker. Og så kommer regningerne altså først! Og så må man jo prioritere. Heldigvis spiser jeg mest grønt fra ’kål genren’, som jo ofte er til at komme i nærheden af rent økonomisk. Hvis man derimod skal ud og have fat i en masse forskellige og specifikke produkter, så bliver det jo straks dyrere. Hvis du gerne vil have meget økologi for pengene vil jeg anbefale dig LIDL, Føtex og Bilka, der ofte har dage, hvor man kan købe økologiske produkter med 25% rabat. Personligt er jeg rigtig glad for min lokale gårdbutik, der ret billig i forhold til supermarkederne. Eksempelvis koster en hel økologisk grønkål 15kr. eller du kan købe 30æg for 60kr.. Det kan vist ikke gøres meget billigere. Så mit råd er: opsøg dine lokale økologiske gårdbutikker, hvis du søger økologi på et stramt budget. Det kan altså godt lade sig gøre. :)

Det jeg elsker ved LCHF er, at det ikke kræver nogen specialprodukter, spøjse kosttilskud eller skemalagte måltider. Det er faktisk såre simpelt: du skal egentligt ’bare’ spise rigtig og naturlig mad. :)

Jeg har set et ugeblad markedsføre LCHF som ’kuren’, hvor man kan spise sig mæt i brød og kager!! Hold da op, der må være nogle journalister, der ikke har gjort deres researcharbejde ordentligt. I hvert fald har man forsøgt at sælge LCHF som en ny smart kur i stil med ”suppekuren” og lignende. Det kan vi vist godt bliver enige om, er ret langt fra udgangspunktet. Selvfølgelig kan man lave lækre kager med LCHF venlige ingredienser – hvilket jeg også af og til selv gør – men disse ting bør bestemt ikke være hoveddelen i en LCHF kost. Lad mig bare sige det sådan.. I den gængse madpyramide hører kage og godter til i toppen. Det gør det også på LCHF, så nogle ligheder har LCHF da med de offentlige sundhedsmyndigheders retningslinjer.. ;)

Nu må jeg hellere runde af…
Nå, kære læser. Hatten af for dig, hvis du er kommet hele vejen til bunden af dette indlæg. :) Jeg håber virkelig ikke, at jeg har stødt for mange undervejs. Det har i hvert fald ikke været min hensigt. I stedet har det været mit ærinde at synliggøre, at LCHF er vidtfavnende nok til, at vi alle kan være her – uanset pengepung, ambitionsniveau eller tolkning af energifordelingen.. ;)

Som sagt er definitionen på LCHF: low carb high fat. Og det lyder måske lidt hippieagtigt, men jeg synes at det er op til den enkelte at definere sine egen plads i denne skala og mærke efter, hvor høj fedt og hvor lav kulhydrat, der passer lige præcis til en. Jeg er ikke i tvivl om, at der vil være divergerende tendenser. Intet er mere rigtig end andet. Ingen har patent på sandheden. Det kræver ikke at man skal bestå en eksamen, inden man må kalde sig LCHF’er. ;)

Måske er jeg forkert på den? Hvad er dit syn på LCHF og dets uskrevne regler? Er jeg liiidt for liberal? :)

Tak fordi, du læste med. :)
KH. Katrine