Når folk kommenterer min kostretning, går spørgsmålene næsten altid på, om maden ikke er besværlig, at den ikke er alsidig nok eller er for langt fra ’almindelig’ dansk mad. Nu skal jeg jo ikke gøre mig ekspert på, hvad der er ’almindelig’ mad, men jeg synes bestemt ikke min mad er blevet ualmindelig. ;) Jeg spiser faktisk stadig mange af de samme retter, bare med et par enkelte justering og noget andet tilbehør.
Ofte tror jeg, bekymringerne går på, at det er svært at forestille sig en sovs som ikke er jævnet med maizena eller en smørbolle. Men det er der heldigvis råd for, og her tilbyder LCHF livsstilen en masse skønne og naturlige alternativer. Mine favoritter er fløde, æg, ost, kokosmælk og fiberhusk. What’s not to like? ;) Og hvis valget står mellem en sovs lavet på fløde eller skummetmælk og maizena, ja, så synes valget ikke være så svært, vel? ;)
Derfor har jeg været en tur i gemmerne, og fundet nogle klassiske danske retter frem, for at vise, at det altså kun er ganske få justeringer der skal til, for at gøre dem LCHF venlige – og så er jeg sikker på, alle i familien gerne vil spise med alligevel. :)
Skinkesnitzel. Paneret med pisket æg og sesamfrø. Hertil em klassisk tomat/mozzarella salat og godt med olie:
Boller i karry – med blomkålsris. Sovsen er lavet på fløde. Hertil ananas og peanuts (Hvis du kører über striks LCHF, kan du jo undlade ananassen – jeg synes den passer perfekt dertil. :) ):
Stegt flæsk med persillesovs. Sovsen er jævnet på ost, æg og en anelse fiberhusk. Den opmærksomme læser vil bemærke, at der er to versioner af flæsken. Den ene er paneret i æg og sesammel, den anden er au naturel. Ingen vinder – jeg synes de begge var super gode! ;) Hertil smørstegt spidskål – smager åndssvagt godt!
Bøf med løg med klassisk tilbehør; dampet blomkål og agurkesalat (eddike, vand, lidt sødning + salt og peber). Sovsen jævnet med fløde.
Grydestegt kylling serveret med stegt blomkål. Sovsen er fonden fra kyllingen tilsat lidt fløde + forskellige ‘reste-grøntsager’ fra køleskabet. :)
Bøf bearnaise. Bearnaisen er en oplagt LCHF ret, da den dybest set kun består og æggeblommer og smør.. ;) Hertil ovnbagte tomater og bløde løg.
Chorizo/feta frikadeller (opskrift følger senere) serveret med bønnefritter og hvidløgsmayo.
Hvis du stadig mangler til inspiration til de danske klassikere, så tjek disse retter ud: pasta med kødsovs, LCHF lasagne, burger og low carb tarteletter.
Det var mine fifs – så hey; nu har du ingen undskyldninger for at komme igang! ;)
Jeg synes faktisk at det er endnu nemmere at lave mad efter LCHF, end hvis man skal have en masse kulhydrater og så er nødt til spare på fedtet! Og nu hvor ris, pasta osv. ikke er på programmet, får man automatisk en masse grøntsager i stedet… og som du skriver, så er det supernemt at tilpasse alverdens kendte opskrifter og få super lækker mad hver dag : )
Ja, du har helt ret. Også ved det at smagen kommer helt automatisk! Før skulle jeg altid tilsætte en masse boullion og lign., for at give retten/sovsen smag. Nu kommer det helt af sig selv igennem de mange grøntsager. Og så kan fløde (og fedt generelt) altså bare gøre noget helt magisk ved en ret.. ;)
Hvordan har du mere præcist lavet karrysovsen ? Ville gerne lave kylling i karry og tænkte lidt på en sovs af Philadelphia men din ser lækker cremet ud og ved heller ikke lige hvordan man gør med Philadelphia såååå
Hej Louise – og undskyld for et total sent svar! :/
Jeg kan ikke huske sådan helt præcist, hvordan og hvorledes med mål og sådan. Men jeg plejer at smelte smør i en gryde og brune lidt karry. Så propper jeg hakket løg og æble i og lader det bliver blødt. Så giver jeg det lidt fløde og giver det en tur med stavblenderen. Og så lader jeg det koge ind. Men hvis det ikke bliver cremet, så kan du sagtens jævne det med lidt philadelphia. :)
KH. Katrine