Low carb lemon curd tærter

I går fik jeg jo så lavet den fantastiske lemon curd, i dag ville jeg så finde flere anvendelsesmuligheder til den, hvilket resulterede i disse lemon curd tærter. Igen havde jeg været lige gavmild med bagetiden, så de blev lidt mørke i det (men altså ikke sorte – selvom det ser sådan ud på billedet!!! ;) ) Da lemon curden er ganske syrlig, forestiller jeg mig, at de små tærter skal serveres med en kugle low carb is eller en klat flødeskum.. :)

SONY DSC

Opskrift – Lemon curd tærte (ca. 6stk.):

100g. blødt smør

2 bægre æggehvide

50g. sukrin+ (eller hvad der modsvarer 100g. sødning)

75g. fint kokosmel (kokosfibre)

50g. mandelmel (jeg brugte fedtreduceret)

1 tsk. fiberhusk (den gule)

Æggehvide og blødt smør piskes let sammen med en elpisker i en skål, og de resterende ingredienser tilsættes. Dejen skal muligvis skrabes lidt ud af piskerisene.. ;) Lad dejen hvile i køleskabet i 10 min. Rulles ud imellem to stykker bagepapir (evt. med lidt kokosmel på) og stikkes ud med en form i passende størrelse og trykkes ned I en lille tærteform. Det er nemmest at rulle ud til én ad gangen. Tærtebunden forbages 5-7min. ved 180 grader, hvorefter et par skefulde lemon curd lægges på tærten. Bages herefter yderligere 15-20min. eller indtil tærten er gylden og sprød. Ovne er forskellige, så hold lige øje.. ;)

SONY DSC

Low carb wannabe tartelet!

Okay, jeg indrømmer at jeg er ude på dybt vand, hvad angår hvad man kan tillade at bruge sine low carb ingredienser til – og ikke mindst forvente af dem! Sagen er den, at jeg havde resterne af en gryde-kylling liggende i mit køleskab – og jeg gad ikke lige den klassiske kyllinge/bacon salat. I stedet fik jeg en umanerlig trang til en god gammeldaws tartelet med asparges og kylling i hvid sauce. Så jeg måtte i gang med at eksperimentere med at finde en bund, og jeg endte ud med denne tærte lignende sag, som derfor sjovt nok smager lidt hen ad tærtebund! ;) Bestemt ikke dårligt, men jo heller ikke en snorlige traditionel tartelet. Men det tilfredsstillede min trang til tarteletter.. :) Mine fik lidt for meget, hvilket resulterede i at de jo var utrolig sprøde, meeeen de var nok liiige mørke nok.

Kylling/asparges sovsen laver jeg ganske ligesom man ville normalt, men jeg bruger fløde, æggeblommer og ost til at jævne med i stedet for mel eller maizena. Så man kan altså godt lave en sovs low carb og fantastisk meget high fat! ;)

SONY DSC

Low carb wannabe tarteletter:

50g. blødt smør

1 bægre æggehvide

¼ tsk. Salt

1 tsk. fiberhusk (den gule)

50g. sesammel

25g. mandelmel (jeg brugte fedtreduceret)

Æggehvide og smør piskes let sammen med en elpisker i en skål, og de resterende ingredienser tilsættes. Dejen skal muligvis skrabes lidt ud af piskerisene.. ;) Lad dejen hvile i køleskabet i 10 min. Man kan godt rulle dejen ud, men gør det imellem to stykker bagepapir, så du er sikker på at kunne få det fri. Brug evt. et spatel. Lægges i muffinsforme (de store hvide). Alternativ kan man fore muffinsformene med lidt dej af gangen. Bages ca. 20min. ved 160grader eller indtil de er gyldne og sprøde.

Low carb flødebolle a la Summerbirds PASSION!

En af mine absolut ’yndlingssyndere’ er Summerbirds Passion flødebolle med hindbær og lakrids. Arhmmen altså! De er så vanvittig gode! Jeg har ikke smagt en af disse herligheder, siden jeg lagde mit liv om til LCHF. Men så kom jeg til at købe en masse forskellige frugtpulvere, og så kriblede det altså i mine fingre for at forsøge at lave en low carb pendant til min summerbird darling. :)

Jeg har søgt rundt omkring på nettet, og ladet mig inspirere alle mulige steder, bl.a. Mette Blomsterberg, Tatjana og ja, selvfølgelig hos Summerbird! ;) Jeg havde ingen mandler, så jeg stødte ind i lidt udfordringer med at lave min egen marcipan. Ja, vi kan vist ikke komme udenom, at der skal mandler i marcipan.. ;) Men jeg havde mandelmel. Derfor tyede jeg til Funktionel mads hjemmeside, hvor de havde en opskrift på marcipan. Jeg tog udgangspunkt i deres opskrift, men lavede lidt ændringer undervejs. Jeg synes at bundene blev en anelse kompakte i det, så jeg vil uden tvivl forsøge at eksperimentere lidt med opskriften en anden gang – hvor jeg også rent faktisk bruger mandler i stedet!

Du få min ’sådan cirkus’ opskrift her. Jeg må jo indrømme, at jeg sjussede mig lidt frem og smagte skummet til mange gange undervejs. Så hvis du giver dig kast med disse, så vil jeg råde dig til at gøre det samme. Ellers er det bestemt ikke sidste gang, at jeg forsøger mig med disse flødeboller, så jeg lover at finpudse opskriften og smide den ind på siden igen – i en final edition.. ;)

SONY DSC

Opskrift – Low carb flødebolle a la Summerbirds PASSION (14 stk.):

Flødebolle bund:

100g. mandelmel (fedtreduceret fra Funktionel mad)

50g. sukrinmelis

5 g. agavesirup (evt. mere sukrin+)

2 bægre æggehvide

½ tsk. Mandellikør (Det var hvad jeg havde på lager, mandelessens er sikkert en fin erstatning.)

Alle ingredienser hældes i en skål og æltes godt igennem i skålen. Brug latex handsker, det gør det nemmere at arbejde med. Hviler i 10min. Rulles derefter til små kugler og trykkes flade på bagepapir. Bages i ovnen 15-20min. ved 180grader.

 

Flødebolleskum:

60g. sukrin+

5. agavesirup (evt. mere sukrin+)

½ dl. Vand

3 bægre æggehvide

1 tsk. Citronsaft

1 tsk. Hindbærpulver

½ tsk. Passionsfrugt pulver

1 tsk. Lakridspulver (jeg brugte den fra Jacobsen)

Desuden: Ca. 130g. hvid (sukkerfri) chokolade, frysetørret hindbær, hindbærpulver og lakridspulver.

Sukrin+, agavesirup og vand koges i en tykbundet gryde til en semi-tyk sirup. Æggehviderne piskes stive sammen med citronsaften. Og de skal være ordentligt stive! Tilsæt siruppen lidt ad gangen, mens du fortsat pisker. Hæld til de forskellige pulvere i og smag til. Hæld skummet i en sprøjtepose, og sprøjt det ovenpå marcipanbundene. Bag dem i 4-5minutter ved 180grader.

Når flødebollerne er helt afkølet, pensles de med hvid chokolade og pyntes med frysetørret hindbær, hindbærpulver og lakridspulver. Stil dem på køl, og nyd dem kolde fra køleskabet. :)

SONY DSC

SONY DSC

Low carb cookies

For noget tid siden modtog jeg jo en pakke med alskens herligheder. Jeg havde flottet mig lidt, og købt et par ting jeg ikke havde prøvet før, bl.a. cacaonibs. Jeg ved ikke helt hvad jeg havde regnet med (måske chokolade? ;) ), men blev en smule overrasket over smagen. De var jo pænt bitre! Sådan set ikke på en dårlig måde, men det kræver (ifølge mine smagsløg), at de bliver opvejet af noget sødme. Derfor kastede jeg mig ud i en omgang cookies.. Og de blev ret vellykkede! Så er her opskriften på de sprøde herligheder.. ;)

SONY DSC

Opskrift – Low carb cookies (20stk.):
2 bægre æggehvide
25g. sødning (kokossukker, sukrin gold eller lign.)
60g. mandelmel (jeg brugte den fra superfruit)
45g. hakkede hasselnødder
15g. hakket mørk chokolade
10g. cacaonibs (eller bare mere chokolade.. ;) )
¼ tsk. vanillepulver

Æggehviderne piskes stive og de tørre ingredienser vendes forsigtigt heri. Lægges i små klatter ud på en bageplade. Bages ca. 20min ved 200 grader.

SONY DSC

Low carb boller

Hovsa! Jeg skylder vist en opskrift på 2 slags low carb boller, som jeg havde med i indlægget i torsdags. Disse opskrifter skal I bestemt ikke snydes for, så de kommer her.. Undskyld forsinkelsen! :)

SONY DSC

Opskrift – Chokolade/bananboller (12 stk.):

6 æg

1 dl. Kokosmælk

1 dl. Piskefløde

1 banan

75g. fedtreduceret mandelmel

30g. mørk chokolade (jeg brugte Cavaliers, sødet med stevia)

15g. bagepulver

1 knivspids salt

45g. fiberhusk (den gule)

40g. sødning

Mos bananen med en gaffel. Bland og pisk alle de våde ingredienser + bananen i en skål. Tilsæt de tørre ingredienser og pisk godt igennem. Lad dejen hvile ca. 10min. Form dejen til små boller og sæt dem på en bageplade. Hvis dejen er meget klistret, så prøv at komme vand på hænderne.

Bages ca. 15min. ved  200grader.

 

Opskrift – Neutrale boller  (10 stk.)

6 æg

1,5 dl. Kokosmælk

1 dl. Piskefløde

40g. fedtreduceret mandelmel

40g. sesammel (jeg brugte den fra funktionel mad)

20g. bagepulver

45g. fiberhusk (den gule)

½ tsk. Salt

30g. sødning

Bland og pisk alle de våde ingredienser. Tilsæt de tørre ingredienser og pisk godt igennem. Lad dejen hvile ca. 10min. Form dejen til små boller og sæt dem på en bageplade. Hvis dejen er meget klistret, så prøv at komme lidt vand på hænderne.

Bages ca. 15min. ved  200grader.

SONY DSC

LCHF kammerjunkere + koldskål

Hvis der er noget jeg elsker ved sommerens lette måltider, så er det koldskål! Verdens nemmeste ret og så smager det fantastisk! Hvorfor man egentligt ikke spiser det hele året rundt, er mig en gåde.. Men ingen koldskål uden kammerjunkere! Derfor måtte jeg igang med at bage mine egne LCHF kammerjunkere, og fandt inspirationen på denne blog. De smager selvfølgelig ikke helt som ‘Karen Wolf udgaven’, men jeg synes virkelig at de at en rigtig fin smag og sprødhed. Jeg har ændret en smule i opskriften, bl.a. grundet Lines kommentar om, at de var lige til den søde side. Velbekomme! :)

SONY DSC

Opskrift – kammerjunkere (ca. 25-30 små – på størrelse med en 2-krone):

1 bæger æggehvide

25g. sødning (jeg brugte halv sukrin, halv stevia drys-let)

35gr. mandelmel (jeg brugte den fra Superfruits)

1/3 tsk. vanillepulver

Pisk hviden stiv og tilsæt derefter sødningen lidt ad gangen. Vend mandelmelen i til sidst. Læg dem med en lille teske (eller sprøjtepose) på bagepapiret. Bages i 25-30 ved 125grader, gerne indtil de har taget rimelig farve – så bliver de nemlig sprødest.. ;)

Og mht. til koldskålen? Ja, igen tyr jeg til verdens nemmeste metode: 1 del ymer og 1 del kærnemælk. Smages til med vanillepulver og sødning. Evt. citronskal fra en økologisk citron.

SONY DSC

SONY DSC

Se hvad posten havde med til mig..

Uhh.. Der er nu altså ikke noget som at få pakkepost, især ikke når det er noget man har gået og ventet spændt på længe – og ikke mindst manglet. Det er selvfølgelig et ordentlig hug i tegnebogen, når man køber så meget på én gang, men til gengæld ved jeg af erfaring, at jeg nu ikke behøver at fylde lageret på igen, de næste mange måneder. :)

Det er måske ikke verdens mest spændende indlæg, men jeg synes da lige I skulle se hvad jeg har købt. Nogle af tingene er klassiske gengangere og andre har jeg været lidt modig. F.eks. med agar-ager’en – den er edderspark’me spændt på! ;)

SONY DSC

Hele moletjavsen! ;)

Forskellig slags mel: mandel, kokos og sesam.

Forskellig slags mel: mandel, kokos og sesam.

Sødemidler en masse.. :)

Sødemidler en masse.. :)

'Chokolade' afdelingen

‘Cacao’ afdelingen

Lidt blandet; fiberhusk, hamp frø, protein-pulver og økologisk mayonaise.

Lidt blandet; fiberhusk, hamp frø, protein-pulver, agar-ager, raw bites og økologisk mayonaise.

Lidt til tasken, hvis det lave blodsukker banker på og ikke har andre muligheder.

Lidt til tasken, hvis det lave blodsukker banker på og ikke har andre muligheder.

Lækre LCHF boller…

Ja, I får lige et ‘bonus tillæg’, men egentligt er det bare en forlængelse af sidste indlæg. Jeg lavede nemlig dobbelt portion af dejen til mine pølsehorn, men jeg løb altså tør for pølser undervejs. Så dej ‘resten’ blev til lækre LCHF boller i stedet – sikke en dejlig bonus! :D

Opskriften finder I i forrige indlæg..

Hvis du kunne tænke dig nogle flere opskrifter boller (som faktisk er bedre!), så klik her. :)

SONY DSC

SONY DSC

LCHF pølsehorn

EDIT: tjek denne opskrift på LCHF pølsehorn ud – den er bedre end nedenstående.. ;)

De sidste par dage har jeg passet min brors unger, og så er det ligesom at en klassiker bliver nødt til at komme på bordet; pølsehorn. Og så måtte jeg jo igang med at finde et LCHF alternativ. Og så var det jo så perfekt, at frk. sveske netop havde haft et sådan indlæg på hendes blog. :)

SONY DSC

Opskrift – LCHF pølsehorn

6 æg
1½ dl græsk yoghurt 10%
1 dl FiberHusk (den gule)
1 dl mandelmel (jeg brugte den fra Superfruit)
2 dl sesamfrø
2 dl solsikkekerner
2 tsk bagepulver
1-2 tsk salt
1 spsk stevia drys-let (Andet sødemiddel kan også bruges)
Pølser (Jeg brugte kyllingebrunchpølser fra Himmerland) 
 
Sesamfrø og solsikkekerner males til groft mel. Alle ingredienserne røres sammen i en skål, hvorefter dejes stilles til at hvile i ca. 10 min. Dejen er noget klistret, så den kan ikke rulles, som man normalt ville gøre. I stedet former man en lille klump dej rundt om pølserne. Kom evt. lidt vand på hænderne en gang imellem. Bages i ca. 20 min. ved 200 grader.
SONY DSC

Follow my blog with Bloglovin