Grønkålschips..

Ja, her er endnu engang tale om den slags indlæg, hvor indholdet dårligt nok kan kategoriseres som en opskrift. Men ikke desto mindre, så synes jeg lige at det alligevel er værd at nævne. Nu er det jo sæson for grønkål, for filan! Yay! :)

Sidste år lavede jeg flere gange disse grønkålschips, når snacklysten meldte sig – og det kan jo ske. ;) Og så er de virkelig nemme at lave, er dejlige sprøde og et godt alternativ til deres forbudte modstykker. :)

Et godt tip: Hvis du ikke spiser portionen op, så lad dem ikke stå på køkkenbordet natten over: så kan det godt være, at dit køkken kommer til at lugte lidt af prut! ;)

SONY DSC

Opskrift – Grønkålschips:

4 – 5 stængler grønkål

1/2 dl. olivenolie

Krydderier efter eget ønske (jeg brugte lidt hvidløgspulver, paprika, salt og peber)

Vask grønkålen grundigt, så du ikke får ubudne gæster i maden. Riv bladene af i ‘chips-størrelse’. Stænglerne skal du ikke bruge. Dup dem evt. tørre med et viskestykke, såfremt de er plaskvåde. Læg dem i en stor skål. Rør krydderier sammen med olien i en lille skål og fordel blandingen over grønkålen. Dette er nemmeste, hvis du bruger hænderne (jeg bruger plastikhandsker – det er lidt noget snask. ;) ).

Fordel grønkålen på to bageplader. Sørg for at bladene ikke rører hinanden – så bliver de nemlig ikke sprøde. Bages ved 100grader i en times tid, eller til de er sprøde. :)

Er din lyst til chips ikke stillet? Så prøv evt. disse ostepops. :)

Low carb wannabe tartelet!

Okay, jeg indrømmer at jeg er ude på dybt vand, hvad angår hvad man kan tillade at bruge sine low carb ingredienser til – og ikke mindst forvente af dem! Sagen er den, at jeg havde resterne af en gryde-kylling liggende i mit køleskab – og jeg gad ikke lige den klassiske kyllinge/bacon salat. I stedet fik jeg en umanerlig trang til en god gammeldaws tartelet med asparges og kylling i hvid sauce. Så jeg måtte i gang med at eksperimentere med at finde en bund, og jeg endte ud med denne tærte lignende sag, som derfor sjovt nok smager lidt hen ad tærtebund! ;) Bestemt ikke dårligt, men jo heller ikke en snorlige traditionel tartelet. Men det tilfredsstillede min trang til tarteletter.. :) Mine fik lidt for meget, hvilket resulterede i at de jo var utrolig sprøde, meeeen de var nok liiige mørke nok.

Kylling/asparges sovsen laver jeg ganske ligesom man ville normalt, men jeg bruger fløde, æggeblommer og ost til at jævne med i stedet for mel eller maizena. Så man kan altså godt lave en sovs low carb og fantastisk meget high fat! ;)

SONY DSC

Low carb wannabe tarteletter:

50g. blødt smør

1 bægre æggehvide

¼ tsk. Salt

1 tsk. fiberhusk (den gule)

50g. sesammel

25g. mandelmel (jeg brugte fedtreduceret)

Æggehvide og smør piskes let sammen med en elpisker i en skål, og de resterende ingredienser tilsættes. Dejen skal muligvis skrabes lidt ud af piskerisene.. ;) Lad dejen hvile i køleskabet i 10 min. Man kan godt rulle dejen ud, men gør det imellem to stykker bagepapir, så du er sikker på at kunne få det fri. Brug evt. et spatel. Lægges i muffinsforme (de store hvide). Alternativ kan man fore muffinsformene med lidt dej af gangen. Bages ca. 20min. ved 160grader eller indtil de er gyldne og sprøde.

LCHF ostepops

Jeg ved ikke med jer, men noget af det jeg til tider mangler på low carb livsstilen, det er chips! Nuvel, man kan selvfølgelig spise saltede og krydrede nødder, men hvis man snacker løs af disse herligheder, så kan kulhydratregningen godt løbe op! Så jeg blev nød til at finde nogle alternativer! Heldigvis havde jeg en svag erindring om, at jeg engang havde set nogle LCHF ostepops hos Mette.. Og jubii, de var der endnu! Og så var der ikke langt til handling. :)

Jeg fulgte Mettes opskrift så godt jeg kunne, men havde ikke lige parmesan på lageret, så det blev til en gang rød primadonna i stedet. Jeg må sige at jeg er positivt overrasket – de er virkelig sprøde og lækre. De er helt klart et forsøg værd, hvis du ligesom jeg, til tider craver chips.. ;)

SONY DSC

LCHF ostepops:

2 bægre æggehvider

1/8 tsk. Citronsaft

1 knivspids salt

80 g. cheddar

20 g. primadonna (eller parmesan!!)

Cheddar og primadonna rives og fryses. Når osten er frossen, skal den et smut i blenderen og blendes til fint ostesmulder. Æggehvider piskes stive sammen med citronsaft og salt. Sørg for at piske det godt stift! Ostesmulderet vendes forsigtigt i den piskede æggehvide. Kom ostemassen i en tylpose og lav småt ’oste-dutter ’ på bagepapiret.

Bages i ovnen i ca. 20-30 min. ved 150grader. Derefter gav jeg mine yderligere 20min. ved 50grader. Spises afkølet.

SONY DSC

SONY DSC

Low carb boller

Hovsa! Jeg skylder vist en opskrift på 2 slags low carb boller, som jeg havde med i indlægget i torsdags. Disse opskrifter skal I bestemt ikke snydes for, så de kommer her.. Undskyld forsinkelsen! :)

SONY DSC

Opskrift – Chokolade/bananboller (12 stk.):

6 æg

1 dl. Kokosmælk

1 dl. Piskefløde

1 banan

75g. fedtreduceret mandelmel

30g. mørk chokolade (jeg brugte Cavaliers, sødet med stevia)

15g. bagepulver

1 knivspids salt

45g. fiberhusk (den gule)

40g. sødning

Mos bananen med en gaffel. Bland og pisk alle de våde ingredienser + bananen i en skål. Tilsæt de tørre ingredienser og pisk godt igennem. Lad dejen hvile ca. 10min. Form dejen til små boller og sæt dem på en bageplade. Hvis dejen er meget klistret, så prøv at komme vand på hænderne.

Bages ca. 15min. ved  200grader.

 

Opskrift – Neutrale boller  (10 stk.)

6 æg

1,5 dl. Kokosmælk

1 dl. Piskefløde

40g. fedtreduceret mandelmel

40g. sesammel (jeg brugte den fra funktionel mad)

20g. bagepulver

45g. fiberhusk (den gule)

½ tsk. Salt

30g. sødning

Bland og pisk alle de våde ingredienser. Tilsæt de tørre ingredienser og pisk godt igennem. Lad dejen hvile ca. 10min. Form dejen til små boller og sæt dem på en bageplade. Hvis dejen er meget klistret, så prøv at komme lidt vand på hænderne.

Bages ca. 15min. ved  200grader.

SONY DSC